Bag DJ Gaz står Thomas Andreas Schmidt, en erfaren DJ fra Aarhus, der til daglig arbejder i en IT-virksomhed. Ved siden af sit professionelle virke driver han DJ Gaz, hvor han bringer sin passion for musik ud til festglade mennesker.
Navnet "DJ Gaz" stammer fra tiden, hvor Thomas spillede på gå-i-byen-stedet Gaz Station i Aarhus. Her havde han stor succes med at spille musik, som alle kunne danse til og synge med på. Et musikkoncept han i dag har videreført til sit eget selvstændige DJ-koncept og med rigtig god respons.
DJ Gaz har været DJ siden starten af 00'erne. Han har gennem årene opbygget en god og bred musikviden samt fornemmelse for, hvad folk gerne vil høre. Han lægger stor vægt på at give kunden en god oplevelse ved at levere et kvalitetsprodukt hver gang. Derved sætter han en stor ære i, at kunden altid er glad og tilfreds.
.. Det sker ofte, at de samme kunder booker DJ Gaz igen....& mange DJ-bookinger kommer fra deres anbefalinger ..
DJ Gaz har gennem tiden spillet for mange forskellige firmaer og steder. Nedenfor ses en liste af udvalgte kunder. Der arbejdes for at give den bedste oplevelse hver gang. Derfor er glade og tilfredse kunder meget vigtigt. Her på siden kan du læse nogle af de positive tilkendegivelser DJ Gaz har modtaget igennem tiden.
AGF - Arla - Atea - Bestseller - Bolia.com - Centralværkstedet - Comwell - Dansk Industri - Deloitte - Det Glade Vanvid - Det Kongelige Teater - Frederikshøj - Fri BikeShop - Fængslet - GazStation - Godsbanen - Hotel Koldingfjord - Hotel Vejlefjord - Jensens Bøfhus - Journalist Højskolen - Jyllands Posten - JYSK - Kromann Reumert - Lidl Danmark - Magasin - Malt - Normal - Nybolig - Panenka - Queen Flowers - Ree Park - Service & Co - Skagen Fiskerestaurant - Smukfest - Syddansk Universitet - TDC - Tivoli Friheden - Turbinehallen - TV2 Østjylland - Uncle Grey - Varna Palæet - Aarhus Kommune - Aarhus Golf Club
Det siger kunderne….
" Vi havde booket Thomas som DJ til vores bryllup, og han levede 100% op til vores ønsker. Med et mix af både nyt og gammelt formåede han at holde gang i festen fra start til slut. Han har en rigtigt fin fornemmelse for gæsternes ønsker, hvilket betød meget for os.
Hermed vores bedste anbefalinger af Thomas i forbindelse med musik til bryllup."
Lars og Margrethe Poulsen – Bryllup
" Thomas leverede fantastisk dansemusik til min 50 års fødseldag. Det var SÅ godt og ramte både mig og gæsterne spot on.
Der er mange, der i deres "tak for sidst"-hilsner har rost musikken og stemningen omkring dansegulvet, og Thomas har fået mange nye fans.
De bedste anbefalinger herfra går til Thomas"
Tove Lykkegaard - Fødselsdagsfest
" Jeg har haft den store fornøjelse, at have Thomas, DJ Gaz til at spille til diverse store fester. Senest spillede han til den årlige julefrokost i Jægergården, Aarhus Kommune. Thomas spillede op til dans for små 600 mennesker i alle aldersgrupper, og dansegulvet var proppet med mennesker i de 6 timer han spillede.
Thomas har en helt speciel evne til at mixe musikken fra 60'erne og frem til i dag og derved holde et flow, så alles musiksmag bliver dækket ind. Hvis du står og mangler en DJ, som kan holde gang i din fest fra start til slut, så er det uden tvivl Thomas, DJ Gaz, som du skal ringe til.
Thomas har hermed mine varmeste anbefalinger som DJ "
Kenneth H. Jensen - Århus Kommune
" Vi har flere gange benyttet os af Dj Gaz/Thomas til vore foreningsfester, og vi kan kun give ham vore bedste anbefalinger. Der er styr på musikken fra start til slut og musikstilen er meget varieret. Vi oplever altid en positiv og smilende DJ, som har en god situationsfornemmelse og føling med gæsterne/festen - det skaber den perfekte stemning.
DJ Gaz/Thomas har helt sikkert været med til at gøre vores fester til en succes."
Ulrik Andreasen - Kolding Bokseklub
" Skal der være fest og glade dage er DJ Gaz det helt rigtige valg. DJ Thomas er utrolig sympatisk og alsidig i sit musik valg, og der er altid garanti for at fyre op under fødderne på hele selvskabet. Thomas er med sin smilende og imødekommende væremåde et sikkert kort på hånden, og han har de seneste år levet fuldstændig op til vores forventninger. Alt i alt leverer DJ Gaz/Thomas en spændende, musikalsk og professionel optræden, som giver festen et ekstra pift.
Vores varmeste anbefalinger går derfor til DJ Gaz/Thomas."
Anders Trærup - AGF Festudvalget
Prisen for et arrangement afhænger af flere faktorer, så det er ikke muligt at angive faste priser her på siden. Når et tilbud udarbejdes, tages der bl.a. højde for:
• Spilletid
• Antal gæster
• Størrelsen på spillested
DJ Gaz tilbyder altid konkurrencedygtige priser og tager ingen ekstra gebyrer for kørsel. Hele Jylland og Fyn dækkes.
Der er altid sygdomsgaranti, hvilket betyder, at der automatisk bliver tilført en DJ-afløser med samme erfaring og fokus på det aftalte musikkoncept.
Når du booker DJ Gaz, sker det direkte uden bookingbureau, så du undgår fordyrende mellemled. Du får altid præcis det, der er aftalt med DJ Gaz selv bag pulten.
Kontakt DJ Gaz for en uforpligtende snak om dit arrangement, dine ønsker og mulighederne for at skabe den perfekte feststemning.